Hanne Kjærholm blev født den 24. maj 1930 i Hjørring. I 1953
blev hun gift med møbelarkitekt Poul Kjærholm. Hun er uddannet fra
Kunstakademiets arkitektskole i København i 1956 og åbnede egen
tegnestue i 1958, som hun drev uden assistenter frem til sin død i
2009.
Hanne Kjærholms produktion er lille, men bemærkelsesværdig.
Meget bevidst valgte hun et moderne formsprog med udgangspunkt i
traditionen. I 1962 tegnede hun parrets hus ved kysten i Rungsted,
der i dag regnes for et hovedværk i dansk arkitektur. Et enkelt,
modernistisk hus i traditionen fra Mies van der Rohe. Huset er
stramt, symmetrisk og konstruktivt klart i sin moderne klassicisme,
hvor arkitektur og møbleringen med Poul Kjærholms møbler udgør et
hele.
I 1976 vandt hun konkurrencen om et museumskompleks i Holstebro.
Det er et pavillonagtigt byggeri, der er integreret i en
eksisterende park omkring en villa, opført 1904 af Andreas
Clemmensen til tobaksfabrikant Søren Færch, og som nu rummer
hovedindgangen til komplekset.
Det lyse og afvekslende museumsbyggeri er skabt over to
grundelementer. Det ene er 5 x 5 meter moduler og det andet 3 meter
brede rum af vekslende længde med gennemgående buekonstruktion og
ovenlys. Indbyrdes kombineret giver de to grundelementer stor
fleksibilitet og mulighed for at opbygge mange forskellige rumtyper
og størrelser. Der er således både små, intime rum og store,
monumentale sale i museet.
Holstebro Kunstmuseum blev indviet den 11. maj 1981. I 1991
fulgte indvielsen af Holstebro Museum, der kun i enkelte detaljer
adskiller sig fra kunstmuseumsdelen. Hanne Kjærholm arbejdede fra
2005 med planerene til ny fløj til kunstmuseet, som hun
nåede at afslutte inden sin død. I Færchfløjen, der indvies i 2011,
kombineres grundelementerne på nye måder og motiver fra
1981-bygningen er videreudviklet, så udvidelsen får sin egen
særlige karakter.
Et gennemgående træk ved Hanne Kjærholms arkitektur er en fornem
tolkning af dagslysets spil og rumskabende kvaliteter. Hun tegnede
alle dele af bygningerne selv, så bygninger og inventar udgør en
harmonisk helhed. Hendes bygninger er velproportionerede og
kendetegnet ved en enkelhed både mht. arkitektur og materialevalg,
der viser, at Hanne Kjærholm ikke kun hentede sin inspiration fra
den internationale modernisme, men også fra japansk arkitektur og
den bagvedliggende filosofi.
Det afspejles meget poetisk i et sommerhusbyggeri på Læsø,
1985-87, der er gennemsyret af et afklaret livssyn, såvel som i de
senere projekter: forslag til et kunstmuseum i Sønderho på Fanø
1988, Filosofgangen i Odense 1993-94, indretning af café, garderobe
m.m. i Kunstindustrimuseet 1992-95 samt renovering og ombygning af
etagebyhuset Løvenborg i 2002. Hertil kommer en række ferieboliger
og helårshuse i Danmark og Spanien. I alt er det med årene blevet
til 20 byggerier. Hanne Kjærholm stod desuden for en lang række
udstillingsarrangementer, bl.a. de retrospektive udstillinger for
Poul Kjærholm på Louisiana og senere i Japan.
Hanne Kjærholm var på flere måder med til at nedbryde
barrierer for kvindelige arkitekter. Som én af få kvinder havde hun
egen tegnestue og virkede som udøvende arkitekt. Hun havde desuden
en lang karriere bag sig som underviser på Arkitektskolen. En
karriere der kulminerer, da hun i 1989 blev den første kvindelige
professor i bygningskunst. I den egenskab betonede Hanne Kjærholm
arbejdsmetoden og ansvarligheden og vægtede ikke en bestemt
filosofi. Hun tilstræbte en ligelig kønsfordeling blandt lærerne og
kæmpede for, at kvindelige arkitekter skulle bruges mere. Hun
deltog i flere internationale kongresser for kvindelige arkitekter,
bl.a. i Iran.
